Vision for senior-træningen
Overordnet vægter vi udviklingen af dygtige spillere højt, men værdsætter i lige så høj grad jer der nyder
spillet og bidrager til fællesskabet. Vi skaber rammerne for at de fleste kan udvikle sig og indgå i et træningsmiljø med udfordringer, konkurrence OG fællesskab.
Spiller man badminton i Slangerup Badmintonklub (SB) forventer vi en god træningsmoral. Du passer din
træning, er fokuseret og giver den fuld gas, når du er der. Dels for selv at få så meget ud af træningen som
muligt, men også for at give træningskammeraterne den samme gode træningsoplevelse.

Vi vægter disse værdier højt:
Engagement
Energi
Gode humør
Respekt for fællesskabet

I erkendelsen af at vi alle skal have dagligdagen til at hænge sammen med studier, arbejde osv. er vi
naturligvis fleksible i forhold til hvordan den enkelte deltager i senior-træningen.
Det primære fokus er på kvalitet frem for kvantitet, hellere én ugentlig super god træning end 2 halv-sløje
træninger. Vi får alle den bedste træning og de bedste udviklingsmuligheder når vi er oplagte og
engagerede.

Er du ungdomsspiller og gerne vil prøve senior-træningen af, er du mere end velkommen og vi finder sikkert
en løsning der passer til dig.

Sæson 2020/2021
I sæsonen 2020/2021 har vi tilmeldt et stort hold i serie 2 og et "lille" 4+2 hold i B-rækken. Det er trænernes
ansvar at planlægge og gennemføre træningen samt at udtage hold.


Har du lyst til at spille med på seniortræningen, foregår de tirsdag og torsdag kl. 19-21, begge dag styrer Johnny Sørensen løjerne.
Har du spørgsmål må du endelig kontakte seniorudvalgsformand Grith Jønsen på: senior@slangerupbadminton.dk

Sportslig målsætning frem mod 2023:
- Førsteholdet spiller i serie 1 og er forankret på dette niveau eller højere.
- 2. holdet spiller ligeledes 6+4 og spiller sandsynligvis i serie 3 og/eller ligger i bunden/midten af serie 2